Vi har laugsmøde en gang om måneden. Nærmere betegnet, den anden mandag i måneden. Vi mødes i Håndværkernes Hus på Islands Brygge kl. 18.30, øverste etage, hvorfra vi har en fantastisk udsigt ud over bryggen, broerne og resten af byen. Det er mageløst.
Vi er så heldige, at vi i lauget har en håndfuld af de gode ”gamle” mestre, som kan udfylde hullerne i en turbulent tid hvor ordentligt håndværk og effektivitet for alvor er blevet hinandens modsætninger. Det ene lader sig tilsyneladende ikke mere gøre på grund af det andet.
Når de så sidder der, de ”gamle” og deler ud af deres viden, sker der noget med dem – og os som lytter: De taler om deres passion for et håndværk, og de retter ryggen når de fortæller. Vi forstår deres –og genkender vores egne frustrationer over udviklingen, og må kvittere med respekt for et erhverv, som desværre efterhånden kun er de få forundt, som tiden er gået, siden de ”gamle” selv var svende.
Der kommer liv i øjnene på de gamle mestre, og en manende finger bliver rakt i vejret mange gange i løbet af fortællingen. -Vogt jer, siger de, -Vogt jer for dem, som prøver at bilde os ind, at håndværket er dødt, fordi man nu tillader sig at kalde en Boss-habit for skræddersyet, fordi bukserne er blevet lagt op hos den lokale skrædder. Og så får vi en svada om forskellen, og vi er tæt på noget der ligner religionskrig mod de vantro, som tillader at kalde hvad som helst for Skræddersyet, uden at have den ringeste anelse om hvad ordet egentlig betyder.
Skræddersyet dækker over det efter mål og til personen tilpasset stykke klædning, som efter x antal prøver og tilretning vil bære den pågældne skræddermesters signatur i form af håndværksmæssig kunnen i stil, snit og finish. Det sidste touch er altid udført i hånden.
Chanel, Dior og Valentino gør det stadig. Og vi der sidder om bordet denne aften i Håndværkernes Hus gør det også. Vi praktiserer håndsyning.
Håndsyning? Et fy-ord i den effektive uddannelsesverden, hvor kvantitet og profit er parametrene for succes og dermed målet for uddannelsen af den næste generation af elever i tøjproduktionen..…
-Men, men, prøver vi forsigtigt… Marc Jacobs syr da stadig sine hægter i i hånden og det samme ser vi hos mange andre, som gerne vil give deres produkter en duft af skræddersyet.
Tøjproduktion og skræddersyet. Aldrig har de to ting befundet sig længere væk fra hinanden end de gør nu, og det er bl.a. på grund af den forkætrede håndsyning.
Det talte vi meget om på vores laugsmøde, for vi blev helt beklemte over at høre om uddannelsesniveauet derude i den golde, grå og kriseramte verden. Vi blev også lidt opstemte da det viste sig at Skrædderlauget faktisk i løbet af 2008 har formået, at få en del at skulle have sagt på uddannelsesområdet, og at der alligevel er håb at spore for det eksklusive håndværk. Næste gang vi mødes er til vores generalforsamlingen den 20. april.
Antonie Lauritzen