Reparation som supplement til nyindkøb – støtte til borgerforslag
I Danmark destrueres der hvert år ca. 677 ton nyt tøj. Det er et betydeligt ressourcespild og et tydeligt tegn på, at tøjets levetid ofte bliver unødigt kort.
Der er nu fremsat et borgerforslag, som vil gøre det muligt at få fradrag for reparation af tøj, sko og tasker gennem det eksisterende servicefradrag. Formålet er at gøre det mere attraktivt at vælge reparation frem for at købe nyt.
Bag forslaget står Sophie Secher Kroner, rådgiver inden for bæredygtig transformation, grøn omstilling og produktion i kulturinstitutioner.
For Skrædderlauget er dette et forslag, der både handler om bæredygtighed og om anerkendelse af reparation som fag. Reparation og vedligeholdelse forlænger tøjets levetid og understøtter kvalitetshåndværk, som bidrager til mere ansvarligt forbrug.
Skrædderlauget opfordrer derfor interesserede til at læse forslaget og – hvis man ønsker det – støtte det via Borgerforslag.dk:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-21802
