• https://www.facebook.com/skraedderlauget
  • Print Friendly

Status pr. 25. februar 2021 omkring genåbning af skrædderier

Jeg har som Oldermand for Skrædderlauget (og derved en officiel henvendelse) talt med Erhvervsstyrelsen om vi er omfattet af genåbningen pr. 1. marts 2021.

Det er Skrædderier ikke – selvom vi heller ikke hører til liberale erhverv, skal vi følge genåbningen for dem.
Vi følger genåbningen for frisører – dvs. nedlukning indtil videre til 5. april 2021.

Det springende punkt er, at vi ikke kan holde afstandskravet på 2. meter!

Værkstedsdelen må godt holde åbent, dvs. at en kunde godt må aflevere tøj, de selv har sat nåle i til forandring.

Som Skrædder må man også godt aftale kommende projektet med kunder, dvs. aftale snit og vælge stof, man må dog ikke tage mål på kunden, og selve processen må først gå i gang, når ny dato meldes ud.

Der er derfor sket en ændring siden genåbningen sidste forår, hvor vi faldt ned mellem 2 stole, og hvor vi ifølge Erhvervsstyrelsens Coronahotline godt måtte åbne som udvalgsbutik, men hvor politiet havde fået besked på at lukke Skrædderier ned (og give dem bøde) hvis de holdt åben.

Johnny Alexander Wichmann
Oldermand for Skrædderlauget

SKRÆDDERLAUGET
Islands Brygge 26
2300 København S

Telefon:
Oldermand Johnny Alexander Wichmann: 50 92 10 35
E-mail: oldermand@skraedderlauget.dk