Historie

Danmarks ældste laug – den officielle stiftelsesdag for Skrædderlauget er den 29. maj 1275

Før København bliver grundlagt i år 1167 af Biskop Absalon, har der været bosat flere håndværkere blandt andet Skræddere.

De bliver sammen med overskærere (dem der jævnede luven på ulden – klædet) tilknyttet ”Den Hellige Trefoldighed” som havde Alter i Gråbrødre Kloster.
Det menes, at der fra ca. 1245 var oldermænd fra laugene, med i bystyret, og at de havde forpligtelser i byens daglige liv.

I bispebrev af 29. januar 1275 kan det læses af Skrædderlauget har fået stadfæstet deres egne love (Skraa) Det er Biskop Skælmssøn af Roskilde og Københavns råd der giver tilladelsen. Kong Erik Klipping er konge.

Lovene (Skråen) er oprindelig på latin, originalen gået tabt, dog findes et afskrift foretaget i 1543 i Københavns Stadsarkiv. Denne er på gammeldansk. Der er også et laugssegel der er anderledes end det vi ser i dag.

Skrædderlauget var tilknyttet ”Trefoldighedens Gilde” som havde til huse i det der i dag hedder Brolæggerstræde.

Gilde: sammenslutning på religiøst, socialt eller økonomisk grundlag ofte med henblik på solidarisk støtte blandt gildebrødrene opstod i middelalderen og dannede grundlag for lavene SPROGBRUG sjældent.

Den daværende katolske religion har præget lauget – og den officielle stiftelsesdag for Skrædderlauget er den 29. maj 1275, hvilket også er Kristi Legemsdag.
Man ved at mange Skræddermestre i perioden 1377-1728 boede i Læder- og Kompagnistræde og dette område.

1300-1400 tallet var lauget og mestrene ”sure” over at svendene i høj grad tog arbejde som tjenere og Skræddere for adelige folk, højere embedsfolk samt officerer. Flere syede udelukkende for hele husstande.

Det gik skrædderne på at de gik glip af denne ”omsætning”.

Omkring år 1500 er der 10.000 indbyggere i København, og der er 14 laug, Skrædderlauget et rigt og velanset laug. (der bliver syet meget til kongelige, hoffet, adelige og rige borgere) så da København i 1508-1511 har brug for penge til befæstningsarbejde – bliver en del af byens jord solgt, og Skrædderlauget er køber til en grund der ligger på hjørnet af Brolæggerstræde og Endeløstræde. (øst for Knabrostræde) Huset står færdigt i 1515.

4. december 1526 ophæver Kong Frederik den 1. alle gilder i riget: Det giver anledning til spild og ulydighed. Man skulle nu give penge til byen for at have lov til at drive forretning. Ingen håndværker måtte vælges til Borgmester eller råd.

1545 Skrædderlauget får nyt skrå.

1613 Christian den 4 afskaffer alle laugsretter og laugsskrå – hvilket betyder næringsfrihed. Kongen mener at laugene fordyrer varerne.
Laugene er ikke lette af ophæve og Skrædderlauget fortætter som mange andre Laug – dog i mere afdæmpet form og som broderligt samfund.

I 1612 oprettes laugene igen officielt – nu med visse regner for antallet af svende og lærlinge og nu må oldermænd afgøre mestres og svendes stridigheder. (man skal ikke aflægge et mesterstykke for at begynde et håndværk)

1656 Lauget anskaffer sin ”Velkomst” en sølvpokal udført af Mester Jakob Weitzer. Denne blev overdraget til Design Museum Danmark i 1975 (700 års jubilæum)

3. november 1673. Kong Christian den 5. udsteder nye bestemmelser der i realiteten genopretter lavenes gamle stilling.

Nu blev et ulovligt at udøve skrædderhåndværk uden at være i Skrædderlauget.

Nu skal lærlinge have skriftlig kontrakt og udlæres på 3 år, hvis han betalte, ellers 5 år. Som Svend skulle man arbejder i 4 år her eller i udlandet og 1 år som mestersvend i København for man kunne indtegnes som Mester I lauget.

Årstallene på vores medlemsdiplom

1275

I bispebrev af 29. januar 1275 kan det læses af Skrædderlauget har fået stadfæstet deres egne love (Skraa) Det er Biskop Skælmssøn af Roskilde og Københavns råd der giver tilladelsen. Kong Erik Klipping er konge. Den daværende katolske religion har præget lauget – og den officielle stiftelsesdag for Skrædderlauget er den 29. maj 1275, hvilket også er Kristi Legemsdag.

1545

Skrædderlauget får nyt skrå (Love)

1656

Lauget anskaffer sin ”Velkomst” en sølvpokal udført af Mester Jakob Weitzer. Denne blev overdraget til Design Museum Danmark i 1975 (700 års jubilæum)

Oldermænd for Skrædderlauget i Kjøbenhavn
År Navn
1545 Frands Andersen
1640 Andreas Matsen
1656 Hans Husum
1674 Niels Nielsen Aal
1700 Anders Jacobsen
1703 Johan Andres
1706 Adam Hals
1722-1724 Peder Herch
1724-1727 Peder Carstensen født i Herstedøster
1727-1739 Johan Leidner født i Nürnberg
1739-1748 Haagen Jensen Stier
1748-1749 J. Schmidt født på Falster
1749-1754 Martin Samuel Zahle født i Brandenburg
1754-1759 Christian Lepper født i Købehavn
1759-1762 Jørgen Winkler født på Sjælland
1762-1768 Handrik Rogge født i Bremen
1768-1774 Chr. Svendsen født i Norge
1774-1780 Carl Orm født på Lolland
1780-1786 Andreas Bandelin født i Rügen
1786-1788 Henning Siivert født på Bornholm
1788-1796 Johannes Brinch født i Holsten
1796-1803 Peter Jækel født i Jylland
1803-1813 Johan Jacob Krohne
1813-1814 Johan Frederich Schegell
1814-1815 Johan Jacob Krohne
1815-1819 Niels Hansen Bech
1819-1827 C. C. Carlsen
1827-1828 J. Nielsen
1829-1832 A. Damberg
1832-1833 J. Nielsen
1833-1834 A. Damberg
1834-1837 J. Nielsen og N. H. Kjølstad
1837-1838 Haagen Stier
1838-1848 C. L. Didriechen
1848-1851 Jens Braband
1851-1861 C. Møller
1861-1865 Chr. Christensen
1865-1875 I. R. Lund
1875-1890 J. B. Schilder
1890-1895 V. Therkildsen
1895-1913 H. C. Buck
1913-1935 Th. Køhn
1935-1962 Poul Persson
1962-1990 Holger Voigt-Petersen
1990-1999 Willy Mokjær
1999-2000 Dorte Junker
2000-2003 Birgit Møller Mortensen
2003-2005 Else Saran
2005- nu Johnny Alexander Wichman

Pin It on Pinterest

Share This