Kathrine Bremerskov Kaysen

Kaysen Couture
Frederiksberg Allé 52
1820 Frederiskberg Allé 52

kathrine@kaysencouture.dk
www.kaysencouture.dk

Medlemskab: Aktivt medlemskab
Type: Dameskrædderi

Allerede som otteårig fik jeg min første symaskine, fordi jeg forinden var en flittig bruger af min mors.

Med egen symaskine blev det både nemmere og sjovere at sy fine kjoler til mine og venindernes Barbiedukker, og som tiårig syede jeg den første kjole til mig selv. Jeg samlede inspiration ude, og syede når jeg kom hjem; folkeskolens kladdehæfter var eminente til skitsetegninger!

Udover syning og skolegang har skuespil haft stor betydning for min barndom, hvor jeg bl.a. har spillet rollen som Mie i anden generation af ‘Far til Fire’ filmene og diverse roller i flere teaterforestillinger. Her fangede kostumeafdelingerne hurtigt min interesse, og jeg fik efterhånden lov til at sy flere af kostumerne til filmene.

De vigtigste år af min skoletid tilbragte jeg på sangskolen, Sankt Annæ, hvor korsang i var det absolutte yndlingsfag. Dog var korets kjoler ikke prangende, hvorfor jeg tog sagen i egen hånd, da skolen udbød designtjansen af nye korkjoler. Flere professionelle designere deltog i konkurrencen, men som håbefuld og 15-årig blev jeg designer af de 100 nye, flotte kjoler til et af Danmarks bedste pigekor.

Efter folkeskolen dannede Tekstilskolen i Holte rammen om min hverdag. Her blev jeg med suveræn undervisning i konstruktion og håndværk godt rustet til den 3 1/2 år lange skrædderuddannelse, som jeg fortsatte på straks efter.

Som udlært fuldtidselev hos Lasse Spangenberg Copenhagen har jeg fået den suveræne erfaring i at arbejde med kjoler i de fineste materialer. Efter endt svendeprøve med det bedst mulige resultat indstilledes jeg af Håndværkerforeningen til en medalje, som jeg modtog ved dronningen i foråret 2014.

Jeg fortsatte arbejdet hos Lasse Spangenberg Copenhagen, men lige fra da den første Barbiedukke iklædtes en Kaysen Couture-model, har drømmen været at starte eget firma.

Mit fag er min største passion, glæden og fornøjelsen ved at skabe de smukkeste kjoler kommer altid til udtryk i det færdige resultat. Jeg glæder mig meget til at opfylde dine kjoledrømme!

Load More

Laugenes Opvisning 2016

Laugenes Opvisning 2016

Pin It on Pinterest

Share This