Præsentation af Oldermandens blog
Jeg har længe haft en ide om, at lave en blog om mine tanker dels om Skrædderi – men også om andre emner der er beslægtet. Det kan være anbefalinger af bøger, udstillinger, maskiner eller arrangementer som omhandler håndværk. Det første jeg vil sætte fokus på er forandringer – sy om – omforandringer.
Ja kært barn har mange navne.
FAKTA: HVAD ER EN OLDERMAND?
Oldermand for et laug kan oversættes med formand for en bestemt gruppe/forening af håndværkere.
Betegnelsen er meget gammel og kommer enten fra tysk eller engelsk.
Den engelske udgave er Ealdorman, og var en politisk titel i England i den tidlige middelalder. I 1100-tallet gled ealdorman i den nyere form alderman over til at betyde leder eller formand for et håndværkerlaug.
I København var Oldermænd meget magtfulde, og have også stor indflydelse på Københavns udvikling og håndværksliv.
Selvom Skrædderlauget er fra 1275, har vi ikke navn på oldermænd før i 1545, hvor han hed Frands Andersen.
Den første kvinde på posten blev valgt i 1999 og hed Dorte Junker, sidenhen har Birgit Møller Mortensen og Else Saran bestridt oldermandsposten.
I 2005 blev Johnny Alexander Wichmann valgt som oldermand, og det er ham, der i dag tegner lauget som Oldermand.
Tøjets anatomi
Hvis man ikke beskæftiger sig med tøj som profession, kan det godt se legende let ud at fremstille et par bukser, en jakke, kjole eller anden beklædning.
Det skal også se let ud! For hvem gider gå med tøj, som ser forkrampet ud. Fakta er dog – at der ligger mange tanker bag design, funktion, valg af stof og ikke mindst hvordan det sidder på kroppen. Det skal også syes så det holder.
Hvert land har ofte sine egne standard mål, i Danmark bruger mange mål som Teknologisk Institut står bag, selvom deres målskema efterhånden er blevet forældet i forhold til hvordan Danskerne ser ud i 2020, og det er derfor at mange designfirmaer selv har justeret på disse mål.
Det er blandt andet derfor at tøj fra Sydeuropa – ikke altid passer den skandinaviske krop, og at man måske har bedre held med tøjmærker skabt til det nordeuropæiske marked.
Jeg taler altså om konfektionstøj. Skrædderi kan noget helt andet – for der er DU – kunden i centrum – men det er en helt anden historie.
Tøjet har sin egen anatomi – som er nøje afstemt med en udvalgt gruppes mål – som bearbejdes i et computerprogram – hvorefter der laves et mønster, som bliver prøvet på en husmodel, og efterfølgende bliver syet op på en systue – pakket, og sat til salg i en butik eller på nettet.
Firmaet kender ofte deres målgruppe ganske godt, og har taget stilling til om deres mand/dame har lige eller faldende skuldre, om de har en atletisk, normal eller buttet facon – lange eller korte ærmer – ja listen er lang.
Passer du ikke ind i deres målgruppe vil du oplevet at tøjet ikke passer din krop! Og det er her du skal være meget kritisk og ikke bare købe løs. Er der lidt folder her og der, er længden på bukserne eller ærmerne for lange, kan det ofte rettes ind af en Skrædder, men er pasformen så håbløs (selvom det er rette størrelse) så er mit råd – at hænge det tilbage på stangen, og drop den håbløse forelskelse – det plejer aldrig at gå godt!
Til pigerne: sidder tøjet virkelig dårligt over brystet – så er der ikke så meget at gøre, end at finde en anden model.
Tøjets anatomi
Hvis man ikke beskæftiger sig med tøj som profession, kan det godt se legende let ud at fremstille et par bukser, en jakke, kjole eller anden beklædning.
Det skal også se let ud! For hvem gider gå med tøj, som ser forkrampet ud. Fakta er dog – at der ligger mange tanker bag design, funktion, valg af stof og ikke mindst hvordan det sidder på kroppen. Det skal også syes så det holder.
Hvert land har ofte sine egne standard mål, i Danmark bruger mange mål som Teknologisk Institut står bag, selvom deres målskema efterhånden er blevet forældet i forhold til hvordan Danskerne ser ud i 2020, og det er derfor at mange designfirmaer selv har justeret på disse mål.
Det er blandt andet derfor at tøj fra Sydeuropa – ikke altid passer den skandinaviske krop, og at man måske har bedre held med tøjmærker skabt til det nordeuropæiske marked.
Jeg taler altså om konfektionstøj. Skrædderi kan noget helt andet – for der er DU – kunden i centrum – men det er en helt anden historie.
Tøjet har sin egen anatomi – som er nøje afstemt med en udvalgt gruppes mål – som bearbejdes i et computerprogram – hvorefter der laves et mønster, som bliver prøvet på en husmodel, og efterfølgende bliver syet op på en systue – pakket, og sat til salg i en butik eller på nettet.
Firmaet kender ofte deres målgruppe ganske godt, og har taget stilling til om deres mand/dame har lige eller faldende skuldre, om de har en atletisk, normal eller buttet facon – lange eller korte ærmer – ja listen er lang.
Passer du ikke ind i deres målgruppe vil du oplevet at tøjet ikke passer din krop! Og det er her du skal være meget kritisk og ikke bare købe løs. Er der lidt folder her og der, er længden på bukserne eller ærmerne for lange, kan det ofte rettes ind af en Skrædder, men er pasformen så håbløs (selvom det er rette størrelse) så er mit råd – at hænge det tilbage på stangen, og drop den håbløse forelskelse – det plejer aldrig at gå godt!
Til pigerne: sidder tøjet virkelig dårligt over brystet – så er der ikke så meget at gøre, end at finde en anden model.
Faglærte er dygtige
”I gamle dage” var der altid en i ens familie eller omgangskreds, der lige kunne lægge et par bukser op, eller lægge dem ud eller ind i taljen, men de tider er ved at være forbi, og mange vil heldigvis godt betale for at få gjort disse ting af en professionel. Det er her jeg godt vil slå et slag for den faglærte Skrædder.
Du tænker måske…….“er alle der laver forandringer ikke det?” Nej ikke altid – man kan godt oplæres i at kunne varetage de mere simple rutiner, oplægning, sy tøj ind og ud, men det er ikke ensbetydende med, at man kan håndtere de mere krævende forandringer.
Det er derfor, at jeg stærkt vil anbefale, at man bruger en skrædder eller beklædningshåndværker, for de har en 4-årig uddannelse bag sig, som omhandler alle aspekter af beklædning. De ved hvordan tøjet er konstrueret, syet og færdiggjort, og har stor erfaring i at vurdere, hvad der kan lade sig gøre at ændre på tøjet, teoretisk og i særdeleshed praktisk.
En Skrædder burde også kunne give dig et ærligt svar, om det kan lade sig gøre at lave forandringen eller ej. For alt kan ikke lade sig gøre! Eller med andre ord, alt bliver ikke pænt.
De typiske forandringer
- Bukseben op og ned
- Bukseben og knævidde ind
- Ændre livvidde
- Nakkefold
- Ændring af skulderbredde
- Kortning af jakke og jakkeærmer
Der er dog også mange andre
- Kortere jakkeærmer – hvor man bibeholder ærmets knapper og knaphuller. (tidkrævende og avanceret)
- Udskiftning af foer i hel jakke/frakke
- Tage jakkeærmer af – for at isætte dem bedre
- Ved kropsskævhed: udbedre generel pasform
Prissætning
Selvom flere ting umiddelbart ser let ud – ligger der faktisk en del arbejde bag ved de fleste forandringer.
Det meste konfektionssyet tøj er ikke skabt til at blive ændret. Der er brugt specielle bånd til at klister ”indmaden” sammen med, der er brugt specialmaskiner, klippet hakker i stoffet – for at vende noget på en speciel måde, og mange andre finurligheder, og alt sammen vendt ud via et lille hul et eller andet sted i tøjet.
Så når der sættes en pris på en forandring – ved man aldrig helt hvad tidsforbruget er. En Skrædder bliver ofte overrasket når han/hun får åbnet op – indtil vrangen af tøjet. Heldigvis findes der priskuranter på skrædderi – som er en overenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager – om hvor mange minutter en forandring må tage for en faglært person. Hvis et Skrædderi har mange forandringer, kan de sættes i system på en effektiv måde der gør – at man måske kan gøre det lidt hurtigere end hvad priskuranten siger.
Se f.eks. punkt nr. 90 under benklæder, hvor der står:
Kortere eller længere med opslag og slidebånd helt rundt : 50 minutter
Når man søger på internettet, tager mange skrædderier imellem 120.- og 180.- kr. for dette – inkl. moms. Dvs. 96 /144 kr. uden moms – som jo er det skrædderen har at gøre godt med i forhold til omkostningerne.
En udlært skrædder på mindsteløn får pr. 1 marts 2019 en timeløn på 142,85/time og det er eksklusiv feriepenge og pension. Så jeg vil sige at prisen på 180,- kr. er mere realistisk end en på 120,- kr.
Selvom jeg i høj grad synes, at det er godt med konkurrence på området, håber jeg også på forståelse fra forbrugernes side i forhold til forandringspriser.
Hvis der i fremtiden skal findes forandringsskræddere – må priserne ikke være så lave – at skrædderen ikke kan få dækket sine omkostninger – og samtidig få tjent en andel ind til sin egen løn.
Find en god skrædder til dine forandringer
Jeg vil foreslå et af Skrædderlaugets medlemmer, her er en oversigt over, hvem der varetager forandringer foruden sine andre skrædderopgaver. Tryk på knappen for at komme videre til kontaktinformation.
PS: Et godt råd er at checke deres åbningstider – for det er ikke alle der har åbent alle ugedage.